Hvad er en moderne hjælpemiddelcentral?

Du kan se både traditionelle hjælpemidler og teknologiske løsninger på de åbne hjælpemiddelcentraler. I dag er hjælpemiddelcentralerne mange steder blevet suppleret med “Living Labs” og forskellige hjemmesider.

Der findes forskellige muligheder for at finde et hjælpemiddel. faldGUIDEN guider dig til hvilke steder, du kan finde informationer om både hjælpemidler og velfærdsteknologier.

Hvad er en hjælpemiddelcentral?

Helt praktisk er en hjælpemiddelcentral et lager med de mest brugte hjælpemidler i en kommune. Afhængig af hvilken kommune du bor i, kan hjælpemiddelcentralen hedde noget forskelligt (Hjælpemiddelhus, Hjælpemiddeldepot, Hjælpemiddelcenter…).

Åbningstider
Mange steder har hjælpemiddelcentralen bestemte åbningstider. Nogle steder kan du besøge hjælpemiddelcentralen uden aftale, men det afhænger af, hvilken kommune du bor i. Du kan undersøge om din kommunes hjælpemiddelcentral har bestemte åbningstider på kommunens hjemmeside. 

Visitation

Hvis du har behov for et hjælpemiddel, kan du ansøge din kommune om en visitation. Herefter vil kommunen klarlægge, om du kan få en visitation til et hjælpemiddel. En visitation betyder, at kommunen tildeler dig et hjælpemiddel, så du ikke selv skal betale. Alternativt skal du selv købe dine hjælpemidler.

Ofte vil du skulle sende en ansøgning elektronisk via din kommune. I nogle kommuner er det dog muligt at møde personligt op på hjælpemiddelcentralen og lave en ansøgning der. Eksempelvis i Silkeborg Kommune: HjælpemiddelHuset Silkeborg

Kontakt din kommune
Hvis du oplever, at et hjælpemiddel eller en velfærdsteknologisk løsning kan være med til at støtte dig og gøre at du bedre kan klare din hverdag, så har du mulighed for at ansøge din kommune om en visitation.

Pensionist.dk har lavet en god søgemaskine, hvor du kan vælge den kommune, du bor i, og derefter hvilken hjælp, du søger. Søgemaskinen finder du her: Fritvalgsguiden

Living Lab” – den moderne hjælpemiddelcentral?

I et moderne Living Lab kan du se og prøve hjælpemidler og velfærdsteknologier. Formålet med et Living Lab er at skabe mere åbenhed og borgerinddragelse. Derfor er det anderledes i forhold til den mere traditionelle hjælpemiddelcentral, da der i et Living Lab typisk vil være flere teknologiske og mere moderne hjælpemidler.

Som besøgende i et Living Lab kan du prøve forskellige velfærdsteknologier. Hvert Living Lab har deres eget udvalg af hjælpemidler udstillet, og i nogle tilfælde udskiftes de løbende. Derfor kan du som bruger ikke nødvendigvis afprøve de forskellige typer af rollatorer for at finde den, der passer bedst til dit behov.

Forskellige Living Labs i Danmark:

Der findes Living Labs rundt omkring i Danmark. Du kan besøge de Living Labs, hvor det ikke er nødvendigt at aftale en tid for rundvisning, selvom du bor i en anden kommune.

Her er et lille udsnit af steder rundt om i Danmark, hvor du kan finde et Living Lab – så du har mulighed for at prøve et hjælpemiddel eller en velfærdsteknologisk løsning.

Aarhus – DokkX
Du finder åbningstiderne her: DokkX: Åbningstider

Aalborg – Center for Velfærdsteknologi 
Du finder åbningstiderne og booker en rundvisning her: Center for Velfærdsteknologi: Åbningstider og booking af rundvisning

Odense – Det Hjælpsomme Hjem 
Du kan finde åbningstider og kontaktinformationer her: Det Hjælpsomme Hjem: Åbningstider

København – Living Lab Strandvejen
For at besøge Strandvejens Living Lab, så kontakt Christian Wittenkamp Hansen på enten: e-mail: g52i@kk.dk eller telefon: 51 80 50 41.

Sønderborg Living Lab
Du finder åbningstiderne her: Sønderborg Kommune Living Lab

En hjemmeside som hjælpemiddelcentral

Som alternativ til de fysiske hjælpemiddelcentraler og Living Labs findes der online hjemmesider. En hjemmeside kan fortælle om de løsninger, du har brug for, når du har brug for dem. En online hjælpemiddelcentral har ikke nogle bestemte åbningstider. Det giver frihed, så du kan finde råd og produkter, når det passer dig.

Find råd og vejledning på faldGUIDEN

På en online hjælpemiddelcentral, som for eksempel faldGUIDEN, kan du få råd og vejledning til, hvad du kan gøre for at forhindre fald. Det kan være, at du har behov for at få bedre støtte til at gå. Så kan en rollator, der også hjælper med at træne gang, være et godt hjælpemiddel.

CrossWalker mobiliserer, træner og vedligeholder hele kroppen under gang. Hvis du har lyst, kan du læse mere om CrossWalker her.

CrossWalker er både et hjælpemiddel til at komme rundt og en god måde at træne sin gang på.

På en online hjælpemiddelcentral kan du også finde andre gode råd. Eksempelvis kan du læse om, hvordan en faldalarm kan være med til at give tryghed i tilfælde af et fald.

Hvis du har spørgsmål eller forslag til emner, du godt kunne tænke dig, at vi skriver om her på faldGUIDEN, er du velkommen til at skrive en mail til os på: info@guidenonline.dk.

Eller skriv en kommentar i kommentarfeltet nedenfor.

Fakta
I følge Servicelovens § 10, stk. 4. har kommunerne oplysningspligt. Det vil sige, at kommunerne skal give borgerne mulighed for at få viden om, hvordan hjælpemidler og moderne velfærdsteknologier kan understøtte dem i dagligdagen, for at gøre borgerne kan blive mere selvhjulpne og uafhængige af hjælp fra det offentlige.
Derfor har kommunen altså pligt til at oplyse Fru Hansen om, hvordan hun med en velfærdsteknologi eller et hjælpemiddel kan få hjælp til at gøre hverdagen lettere.

Sending
User Review
0 (0 votes)

Leave a Reply