Ældre kvinde på familieudflugt

Har du trænet din mormors ben i dag?

Har du trænet din mormors ben i dag?

Har du været i fitness i dag? Måske har du brugt januar til at sætte nye træningsmål for dig selv. Men hvad med din mormor, skulle hun ikke have et træningsmål ved samme lejlighed?

Hvis din jul ligner min, så har du lige tilbragt nogle decemberdage sammen med familien. Dage, hvor der hverken blev sparet på hverken sovs, slik eller snaps. Over julebordet var der tid til at tale om alt det spændende, der skete i løbet af året, og til at høre familiens ældste fortælle de samme velkendte familiehistorier.

Efter en god julemiddag er tiden kommet til vores tossede danske tradition: Vi tager hinanden i hænderne og slår kreds rundt om træet. Hele familien er samlet, undtagen én: mormor står igen i år dansen om juletræet over: “Benene er jo ikke længere, hvad de har været” smiler hun og placerer sig i sofaen, hvor hun har det bedste overblik over sin familie og juletræet.

Motionér med mormor

Motion er vigtigt. Uanset alder og fysik skal vores krop trænes og udfordres. Men har du nogensinde overvejet, at du kunne træne med din mormor? For når alt kommer til alt, så tæller enhver motionsform – både for dig og for hende. Selvfølgelig er der forskel på, om du står og vender dæk i crossfit-hallen med vennerne, eller om du går en tur i haven med en ældre dame. Du får sikkert ikke helt det samme træningsudbytte i form af velformede ben og vaskebræt af mormormotionen.

Men tænk engang, hvis den gåtur i haven kunne være mormors form for crossfit? Hvis en tur rundt om juletræet virker uoverskuelig, hvordan ser det så ikke ud med en gåtur over en ujævn græsplæne?

Vidste du, at 60 % af alle ældres fald medfører skader? Det svarer til, at fodboldspilleren Neymar skulle have skadepause efter mere end hver anden kamp
(Kilde)

Fysisk aktivitet er et af de vigtigste redskaber, vi har, til at forebygge fald. Jo bedre balancen, muskulaturen og helbredet er, jo mere sikker er din mormor på benene. Så undgår hun lettere at falde. Hvis du udskifter en tur i fitness med en gåtur med mormor, sikrer du, at mormor er bedre rustet til at modstå fald. Fordi du er med til at holde hende fysisk i gang.

Så næste gang du er på vej i fitness, så tænk over, om du skulle træne din mormors ben i stedet.

Måske skulle du og mormor træne balance efter ved samme lejlighed. Læs mere om balance og hvorfor det er vigtigt her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *